Mandag den 4. oktober 2021 kl. 13.30-15.30 DIIS ∙ Danish Institute for International Studies Auditorium Situationen i Afghanistan har ændret sig markant efter Talibans overtagelse den 15. august 2021. Kvinder, minoriteter, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og de, der har samarbejdet med den vestlige koalition, er kommet under voldsomt pres. Samtidig peger tørke, COVID-19, den kommende vinter samt et muligt finansielt kollaps alle i retning af en alvorlig humanitær situation i de kommende måneder. Danmark har, på linje med andre ligesindede lande, skruet op for den humanitære indsats og sat store dele af den langsigtede udvikling i bero. Gennem EU kigger Danmark nu mod Talibans overholdelse af en række centrale pejlemærker, der vil være afgørende for indsatsen fremover. Situationen stiller Danmark og danske partnere over for en række nye dilemmaer i forhold til den fremadrettede indsats. Formålet med seminaret er at samle danske udviklingsaktører og interessenter, italesætte problematikkerne og udforske mulige veje frem. Arrangementet afholdes af Udenrigsministeriet, og Udviklingsministeren lægger for med en skitsering af den danske tilgang. Centrale dilemmaer belyses af førende aktører på området, efterfulgt af spørgsmål. Arrangementet afholdes hos og modereres af DIIS. Talere Flemming Møller Mortensen, Udviklingsminister Mette Knudsen, Ambassadør, Deputy Special Representative, UNAMA Charlotte Slente, Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Heidi Christensen, Forkvinde for Læger Uden Grænser Klaus Løkkegaard, Sekretariatsleder for DACAAR Jesper Højberg, Administrerende Direktør for International Media Support Kristian Fischer, Direktør for DIIS Program 13.30-13.35 Velkomst Direktør Kristian Fischer, DIIS 13.35-13.45 Afghanistan, hvad nu? Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen 13.45-14.00 Situationen i Afghanistan Deputy Special Representative ved UNAMA, Ambassadør Mette Knudsen 14.00-14.25 Hvor går grænsen – er der røde linjer for humanitær bistand? Charlotte Slente, Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Heidi Christensen, forkvinde for Læger Uden Grænser Replikker ved udviklingspolitiske ordførere 14.25-14.40 Spørgsmål fra salen Moderator: Kristian Fischer 14.40-15.05 Det lange træk – hvad gør vi med levevilkår og ytringsfrihed? Klaus Løkkegaard, Sekretariatsleder for DACAAR Jesper Højberg, Administrerende Direktør for International Media Support Replikker ved udviklingspolitiske ordførere 15.05-15.20 Spørgsmål fra salen Moderator: Kristian Fischer 15.20-15.30 Afrunding og afsluttende spørgsmål Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen Thumbnail billede: © Bulent Kilic, AFP, Ritzau/Scanpix

DIISDanish Institute for International StudiesDansk Institut for Internationale StudierDIIS Event